Runrig-forsanger, canadiske Bruce Guthro, har stået i front for det skotske band og deres keltiske rock siden 1998. Nu kommer Guthros 4. soloudspil. Både før og under perioden med Runrig har Bruce haft gang i solokarriere, hvor repertoiret er mere amerikansk inspireret. Han har indspillet fire albums, hvoraf de to er udsendt i Danmark. Den ellers amerikansk-baserede solokarriere integreres nu med de keltiske rødder og bandvirke i Europa. Det sker på et album er indspillet i Irland med bl.a. irske klassikere som Carrifergus, Parting Glass og Water Is White. Herudover kommer også et par klassiske folksongs fra den canadiske provins Nova Scotia. Farewell to Nova Scotia kan nærmest betegnes som Guthros hjemlands nationalhymne. Halvdelen af alle sangene er nyskrevne Bruce Guthro-sange, alle indspillet i den organiske, keltiske popsound. Den legendariske producer Dònal Lunny (Paul Brady, Indigo Girls, Elvis Costello, Kate Bush, Rod Stewart og Sinèad OConnor) har samlet en række af Irlands bedste musikere og har arrangeret sangene i en keltisk tone, som sammen med Bruce Guthros magiske klang i sin keltiske stemme, skaber et uforglemmeligt album. Hvis man har besøgt Nova Scotia, ved man at dette område af Canada næsten er mere skotsk og keltisk end selve Skotland. Nova Scotia er meget relateret til den skotske kultur og historie, ikke mindst musikken. Derfor var det da også helt naturligt for Bruce at indspille dette album, Celtic Crossing.